Børnehjemmet

Børnehjemmets historie

Børnehjemmet er en del af en lokal humanistisk organisation: HAB (Human beings Association of Brotherhood) som startede i 2001 i Mekele i Tigray provinsen i det nordlige Etiopien. Formålet var at hjælpe de ca. 4.000 forældreløse børn, som findes i Mekele.  Årsagerne til de mange forældreløse børn er især AIDS, fattigdom og konflikten med Eritrea. Lederen af HAB er hjælpepræsten Fikre Assefa, som gik rundt i byen og tog sig af børnene.

I 2003 fik HAB et lille stykke jord i udkanten af byen, hvor der blev bygget to primitive huse af blik. Det husede ca. 60 børn, som ikke havde andre steder at bo. Det var meget primitivt, men et stort fremskridt for børnene. Fikre og HAB brugte en stor del af tiden med at indsamle penge til børnehjemmet hos rige etiopere i både Mekele og Addis Ababa.  Udover at drive børnehjemmet tog HAB sig af 650 forældreløse børn, som boede rundt omkring. Nogle af dem blev genforenet med deres familier

I 2006 indgik Foreningen Etiopiens Børn en aftale om at støtte driften børnehjemmet i Mekele via foreningens koordinator Abraham Alemayehu .  Det har siden været det økonomiske grundlag for børnehjemmet. I 2007 fik børnehjemmet penge fra de sociale myndigheder til at bygge nogle rigtige bygninger af sten, med sovesale og fællesrum. En klar forbedring af forholdene og i 2011 blev der bygget yderligere nogle bygninger, som blev finansieret af den Japanske ambassade. I dag er børnehjemmet næsten fuldt udbygget og der bor ca. 70 børn.

Siden 2006 har børnehjemmet tilstræbt at etablere et landbrug og andre indtægtsgivende aktiviteter, som kan supplere indtægterne. Gennem bidrag fra danske fonde og privatpersoner er der bygget en stor stald med 10 malkekøer og kalve, samt et nystartet hønsehold. Samtidig er der ved at blive skabt en stor køkkenhave, så børnehjemmet i vidt omfang kan dyrke deres egne grøntsager.

På godt 10 år er der blevet skabt et børnehjem for ca. 57 børn med ca. 15 ansatte.  Børnene går alle i skole og der er stort fokus på uddannelse, så børnene bliver i stand til at klare sig godt i det etiopiske samfund. Men der er stadig brug for forbedringer af bygninger, sanitet og land-/havebrug, ligesom der er brug for penge til at finansiere en særlig individuel indsats til børn med forskellige  behandlingskrævende handicaps/behov.